Varer i kurven
0item(s)

Din indkøbskurv er tom.

Produktet er nu lagt i kurv

Om Forlaget Vektor

Forlaget Vektor er skabt ud fra ideen om at skabe et forlag, der i tæt samarbejde med aktive lærere, skaber godt tidssvarende undervisningsmateriale. Det skal kunne købes til priser, der gør det interessant for skolerne.

Hos Vektor Forlag tror vi på, at den bedste læring sker gennem brug af flere samtidige anvendte sanser. Vi tror særligt på læring igennem syn og hørelse, brug af blyant, samt forskellige fysiske og dialogskabende aktiviteter. ”Flere studier viser, at hvis du læser en tekst på papir, så får du en dybere og mere varig forståelse af indholdet”.

Vores kerneforretning er på den baggrund fysiske og aktivitetsbaserede læringsmidler målrettet til børn og unge fra 0.-10. klasse. Det primære produkt er læringshæfter til fagene Dansk, Matematik, Engelsk og Tysk. Alt materialet er overskueligt og let tilgængeligt, så omfangsrige manualer og lærevejledninger er unødvendige. Materialernes forfattere er aktive lærere, der med afsæt i deres dagligdag, undervisningserfaring og faglighed udvikler læringsmateriale i overensstemmelse med gældende kompetence- og læringsmål for fagene.

Med skolereformen udfordres lærerne på deres forberedelsestid og har ikke længere de samme muligheder for selv at fremstille ordkort, spil, opgaver og arbejdsark. Vi udvikler således forskellige typer af spil i form af kort og ark, aktivitetstæpper, vægudsmykninger samt andre dialogskabende aktiviteter til undervisningen.


Da vi selv ejer produktionsstederne, er der meget kort fra lærerens idé til, at materialet kommer i anvendelse i undervisningen. Vel og mærke til en pris der er til at betale for alle.