Tim og Trine-serien er særdeles velegnet til inkluderende undervisning i indskolingen.
Vi følger Tim og Trine en dag i skolen, hvor alting bare er dumt og det hele går galt.
Trine er træt og går helt i baglås, da hun skal læse. Tim er meget fjollet og bliver lidt for voldsom overfor en kammerat, og skriveopgaven i dansk er altså bare for dum. Heldigvis hjælper læreren både Tim og Trine igennem dagen.
Læse-sidernes sværhedsgrad er lix 4 svarende til let 9.
Opgavesiderne består for det første af rime-øvelser, hvor eleven skal finde vej gennem en labyrint til en ord-makker, der rimer på ord fra læsesiderne.
Øvelsestype to er en maleopgave, hvor Tim og Trines vasketøj på tørresnoren skal farves i bestemte ”humør”-farver.
Bagest i hæftet er spørgsmål til elevens frie formulering.
Hæftets 32 sider er således både til læsetræning, iagttagelser, refleksion og skriftlig fremstilling. Samtidig er der masser stof til samtaler om sprog, indhold og synsvinkler i de sjove billeder, tekster og ordøvelser.