Lær engelsk med serien Come On. Hæftet her er Come on 1, og er et engelskmateriale til 1. klasse, som eleverne selvstændigt kan arbejde i og lære noget af uanset deres faglige niveau i øvrigt.
Da eleverne i 1. klasse ikke kan forventes at være stærke læsere, eller øvede i det elvstændige arbejde, er bogen gjort overskuelig for eleverne.
Opgaverne indledes med piktogrammer, så eleverne ud fra dem kan regne ud, hvad de skal i den enkelte opgave. Bogen tager udgangspunkt i 10 konkrete emneområder med hver 10 ord, som eleven arbejder med på flere forskellige måder.
Ordene er primært udvalgt blandt de 1.000 hyppigste engelske ord.