Fang an 1 henvender sig til elever i 5. klasse, som er i gang med deres første år med tyskundervisning.
Bogen er bygget op i 13 overskuelige emner, der jvf. læseplanen for tysk fokuserer på emner taget fra elevernes nære miljø og hverdag. Ordforrådet tager udgangspunkt i let genkendelige ord samt de mest almindelige tyske ord.
Hver side indledes med et piktogram, der viser, hvilken type opgave, der skal arbejdes med på siden. Der lægges op til at eleverne kan arbejde selvstændigt med de enkelte sider. Derudover vil bogens to gennemgående figurer, Bastian og Sabine, forklare indholdet i opgaverne.
Bogen kan benyttes af lærere som supplement til undervisningen, eller af forældre, der ønsker at understøtte barnets tyskindlæring.