Satz 200 er et spil der træner sætningsdannelse og henvender sig til elever på mellemtrinnet og i udskolingen.
Spillets kort består af ord i forskellige farver, som sat rigtigt sammen danner en sætning. Spillet er bygget op over det klassiske spil 500, men her med sætningsdannelse på tysk – Man lægger enten færdige sætninger ned, eller lægger til sin modstanders!
Der spilles kun til 200 (og ikke 500 som normalt) da det forkorter spilletiden til en længde der passer godt ind i undervisningen.
Dette spil er vanskeligere end Niveau 1/’præsens’ da verber bøjet i perfektum/førnutid nu ind går i spillet.
Eleverne kan fx danne sætningen: Die Pädagogin hat ein Eis gekauft
Eksempler:
Blå ord: Die, Der, Das, Pädagogin, Meine Freundin und ich osv.
Røde ord: has, hast, bin, bist, seid, sind osv.
Grønne ord: In Deutschland, In einem Hotel, Im Wald osv.
Gule ord: Gewohnt, Gegessen, Gefahren, Geflogen osv.
Spillerne får 7 kort hver, og ud fra disse korte skal spillerne forsøge at danne sætninger, der lægges ned som et stik. Turen går på omgang og spillerne trækker skiftevis kort var bunken og lægger stik ned, eller lægger kort til andre spilleres stik for at fuldende sætninger, som det kendes fra ‘500’. Et stik er nemlig ikke nødvendigvis en fuld sætning, men kan også blot være begyndelsen af en sætning, blot kortene er grammatisk korrekt sat sammen. Man kan altså lægge kort til de andre spilleres stik, hvis man har kort der passer her til.
Læs hele spilvejledningen nedenfor.