I skole med Tim og Trine 2 – lix 16

Af Kirsten Bach

DKK 29,00 (eksl. moms)

Tim og Trine-serien er særdeles velegnet til inkluderende undervisning i indskolingen og specialundervisningen.

Vi følger Tim og Trines på en skoledag, hvor der opstår ubehagelige situationer. – Tim kommer til at slå en anden i frikvarteret, og Trine er hos sundhedsplejersken og får at vide, at hun skal tabe sig.

Opgavesiderne består af øvelser med sammensatte ord, som skal placeres i læsebillederne samt øvelser, hvor eleven skal på jagt efter de konsonanter, som mangler i de understregede ord i en sætning. I den sidste del af opgaverne, skal eleven frit formulere sætninger.

Hæftets 32 sider er således både til læsetræning, iagttagelser, refleksion og skriftlig fremstilling. Samtidig er der masser stof til samtaler om sprog, indhold og synsvinkler i de sjove billeder, tekster og ordøvelser.

Læse-sidernes sværhedsgrad i hæftet er, som det fremgår af titlen, lix 16.

ISBN978-87-93552-52-4
TrinIndskoling, Specialundervisning
KategoriHæfter
  • Beskrivelse

    “I skole med Tim og Trine 2 lix 16” er det fjerde af 10 hæfter i Tim og Trine – serien.

    Hvert af de 10 hæfter i serien består af 12 læse-sider hver efterfulgt af en opgaveside med typisk to forskellige slags ordøvelser, som har udgangspunkt i læsesidernes sætninger.

    De sidste sider i alle hæfter indeholder 2 ordlister i to sværhedsgrader til makker-diktat. Resultatet kan føres ind i en evalueringsoversigt, som kan klippes ud og afleveres til læreren.

    Tim og Trine-seriens 10 læsehæfter har sværhedsgrader som ligger på lix 4, lix 10 eller lix 16. Hermed gives mulighed for at arbejde med teksternes fælles temaer på forskellige faglige niveauer.

     

  • Lidt opklarende kommentarer til indholdet:

    Da Kirsten Bach forfattede materialet i 2011, sikrede hun sig, at emnerne og historierne var aktuelle og appellerede til eleverne ved at tage udgangspunkt i sine egne specialklasser. De to karakterer i hæftet hedder Tim og Trine, men faktisk er alle historierne virkelige og taget ud fra dagligdagen. Hendes elever syntes, at det var rigtig sjovt, at de kunne genkende deres egne historier i hæfterne.

    Venskaber (side 18-24)

    Historien, som løber over opslagene side 18 til side 24 handler, som flere af de andre opslag, om venskaber. På det første billede ser man en pige, der er til sundhedsplejerske. Historien er, at sundhedsplejersken anbefalede, at hun tabte sig, da pigen var meget ked af hun ikke at kunne magte fysiske aktiviteter med kammeraterne. Pigen blev lidt ked af anbefalingen, men var åben om det over for sine venner, og fordi hun havde gode venner, tog de alle sammen hinanden i hånden og fulgte rådene sammen, så deres ven ikke følte sig alene og isoleret. De talte om kost og spiste flere grøntsager og salat sammen med hende, og de løb også ture sammen, så det, hun var blevet anbefalet af sundhedsplejersken, var noget, de alle gjorde. På det afsluttende billede på side 24 kan man se, at hun står med sine venner. Hun smiler sammen med dem, fordi de har hjulpet hinanden og haft det sjovt, og vennerne smiler, fordi de er glade, de har nemlig været med til at hjælpe en ven, som var blevet lidt ked af det, og som nu er glad igen.

    Fra 2011 og til i dag er vægt blevet et mere følsomt emne, og det er måske derfor, at vi et par gange har fået kommentarer fra brugere, som læser en anden historie ind i billederne end det, de faktisk handler om, nemlig venskaber. Pigen på side 24, som lige har været ved frisøren, står således ikke med nye venner; hun står sammen med de gode venner, hun hele tiden har haft.

Afprøvede materialer!
Skabt af lærere, afprøvet i klasseværelset
Brug for hjælp?
Skriv på info@forlagetvektor.dk eller ring +45 40 152 240
Personlig betjening!
De personer der tager telefonerne pakker også materialet - vi kender din ordre
Updating…
  • Ingen varer i kurven.