Agent Kodeknæk 2 på læsesporet er et intensivt læse-stavekursus til elever i 2.klasse, i den supplerende undervisning/ specialundervisning samt på delehold i indskolingsregi.
Gennem otte kurser guides lærer og elever gennem udvalgte lydfølge- og deleregler, læsetekster og differentierede opgaver samt diktater. I bogen får eleven trænet og automatiseret den grundlæggende bogstav-lydstrategi med afsæt i meningsfulde tekster, som relaterer til børns hverdag, i tråd med de vedtagne færdigheds- og vidensmål på området.