Plusstrategier henvender sig til elever i begyndelsen af indskolingen og specialundervisning.
Spillet Indeholder 36 kort med nogle af de første additionsstykker.
Kortene er til alle, som gerne vil træne talforståelse og den første addition. Spillet kan bruges allerede fra starten af indskolingen.
Kortene er lavet med fokus på regnestrategier dvs. smarte måder at lægge tal sammen på. Der er opgaver med ”Pluspar” (additionsopgaver med to ens tal) og ”Gode venner” (additionsopgaver med to tal som tilsammen giver ti). Det er opgaver, som eleven med tiden lærer at kende og kan regne videre ud fra i stedet for at tælle sig frem til resultater. Det giver en bedre mulighed for automatisering af opgaverne, så de ikke skal trænes igen og igen.
Kortene kan være med til at øge elevens tro på sig selv i arbejdet med addition, fordi der er opgaver som eleven kan. Der kan evt. trænes med ”Plus med terninger” inden dette spil.