Klar til nye matematiske udfordringer
Sjov med Matematik 3A guider eleverne sikkert fra de kendte talområder og ind i en verden med større tal og nye måder at regne på. Hæftet byder på variation og progression, der gør matematikken både tilgængelig og spændende.
Om matematikhæftet og opgaverne
I 3A arbejdes der med tal op til 100.000 og grundlæggende opgaver inden for multiplikation og division. Eleverne introduceres til forskellige måleenheder og øver sig i at måle afstande, vægt og volumen (fx mm til km og cl til liter). Aflæsning og placering af simple punkter i koordinatsystemer indgår også, ligesom eleverne præsenteres for simple opgaver med regneark og visning af data i diagramform. Hæftet danner en god bro mellem det kendte og det nye og giver et solidt fundament for videre læring.