Beskrivelse
Målgruppe
Metoden gentagen læsning kan bruges til alle.
Teksterne i dette hæfte egner sig til elever i indskolingen samt elever i 4.- 5. klasse, der er endnu ikke læser sikkert eller bare læser langsomt.
Om teksterne
Materialet indeholder tre historier, som tager udgangspunkt i følgende talemåder:
• Der er ingen ko på isen
• En fugl i hånden er bedre end ti på taget
• At købe katten i sækken.
Historierne foregår i et tidsubestemt univers og indeholder mange gentagelser, både hvad angår ord, formuleringer og handlemønster.
Hver historie er delt op i mindre dele, så det enkelte tekststykke bliver overskueligt for eleven at læse flere gange. Sværhedsgraden er let stigende i de tre historier. LET- og lixtal er angivet, men ikke så afgørende for hvor let eller svær teksten opleves af læseren. Teksternes opbygning og mange gentagelser har her langt større betydning for læsbarheden.
De enkelte tekststykker er ikke illustrerede, da illustrationer ved siden af eller under teksterne kan aflede elevens opmærksomhed og derved forstyrre læsningen. Hvis skemaet nederst på tekstsiden distraherer eleven, kan det tildækkes under læsningen.
Træning af læsehastighed
Vælger man udelukkende at have fokus på træning af hastighed, må man være opmærksom på, om eleven stresses af, at der tages tid på læsningen. Nogle elever vil måske forsøge at læse så hurtigt, at han eller hun ”snubler over” ordene og derved faktisk kommer til at læse langsommere. Andre vil opleve det som motiverende at konkurrere med sig selv. Under alle omstændigheder kan det være hensigtsmæssigt at tale med eleven om forventningerne til dennes præstation og formålet med træningsforløbet, inden det sættes i gang.
Nogle elever kan have brug for, at hele historien læses højt, inden selve træningen begynder. At have et kendskab til indholdet før træningen kan gøre det lettere at komme i gang med historien. Højtlæsning af historien foretages af den voksne og behøver ikke at finde sted samme dag som selve træningen går i gang.
I træningsperioden læses en ny tekst hver af de dage, der er afsat til træningen – helst flere dage om ugen. Træningen foregår ved, at en voksen sidder sammen med eleven og tager tid på hver gennemlæsning af teksten. Tiden noteres nederst på den side, hvor teksten står.
Der er plads til at notere dato og tid for fem gennemlæsninger. Man kan også vælge tre gennemlæsninger af en given tekst (ikke færre), og så eventuelt lade eleven læse den én eller to gange mere den efterfølgende træningsdag, hvor der så bagefter læses en ny tekst. På den måde får eleven genopfrisket, hvad den foregående tekst handlede om, inden den nye læses.
Når en historie er læst til ende udregnes læsehastigheden* (antal ord i minuttet) og noteres sammen med dato og tid nederst på tekstsiderne. Man kan evt. lave et kurvediagram med den hurtigste tid fra hvert tekststykke for at synliggøre fremgangen for eleven (og forældrene).
* Brug fx værktøj på abcdansk.dk
Træning af flydende læsning
Flydende læsning handler om at afkode teksten korrekt og sikkert med god betoning og passende flow. Selv om læsehastigheden naturligt bliver forbedret ved træning af flydende læsning, kan det alligevel for nogle elevers vedkommende være en fordel at skille det ad og kun have fokus på den ene af delene.
Også her sidder den voksne sammen med eleven, der skal træne. Den voksnes opgave er at hjælpe eleven med de ord, eleven ikke umiddelbart kan afkode. Den voksne kan tilbyde støttestrategier eller eventuelt læse disse ord for eleven. Ordene noteres på et stykke papir og tælles. Antallet af ”ikke mestrede ord” angives nederst på tekstsiden. Ikke mestrede ord er delt op i: Kan med støtte / Læst for eleven. Herefter udregnes rigtighedsprocenten og noteres i skemaet, formelerne derfor findes i materialet.
Efter hver gennemlæsning taler den voksne med eleven om (nogle af) de noterede ord. Man kan fx tale om ordenes betydning og anvendelige afkodningsstrategier. Det kan også være relevant at tale om de forskellige tegn, der er i teksten, for at understøtte betoning og pausering.
Når man træner flydende læsning, kan man vælge samme model som skitseret ovenfor – altså den ene dag tre gennemlæsninger af en tekst, som så genlæses næste gang, før en ny tekst skal læses tre gange. Man kan også, hvis man har kortere tid flere gange om ugen (fx hver dag), vælge at læse samme tekst 1-2 gange flere dage i træk.
Ligesom ved træning af hastighed kan man sluttelig lave en visuel fremstilling, der tydeliggør elevens fremskridt – fx et kurvediagram med højeste rigtighedsprocent fra hvert tekststykke.
