Plus med terninger henvender sig til elever i indskoling og er generelt til alle som gerne vil træne talforståelse og den første addition.
Spillet indeholder 36 kort med de første additionsstykker og kan bruges allerede fra starten af indskolingen.
På alle kort er der en additions-opgave og repræsentation af opgaven ved hjælp af symboler med terninger. Det kan hjælpe eleven til at se opgaver og svar i stedet for at tælle sig frem.
Det giver en bedre mulighed for automatisering af opgaverne, så de ikke skal trænes igen og igen. Kortene kan hjælpe til at finde elevernes niveau inden for talforståelse og addition, når man samtaler med en elev eller en mindre gruppe af elever om repræsentationerne og, hvordan svarene kan findes.