Regn med de gode venner 2

Af Kirsten Bach

DKK 25,00 (eksl. moms)

”Regn med DE GODE VENNER 2” er en fortsættelse af ”Regn med DE GODE VENNER 1” og er særdeles velegnet til indskoling og specialundervisning på alle klassetrin.

Hæftet indeholder tekstopgaver, hvor den opstillede algoritme til udregningerne bygger på anvendelsen af huskereglen om ”De gode venner”.

Jo bedre man kender “De gode venne-par” jo hurtigere kan man regne opgaverne og efterhånden anvende fremgangsmåden som hovedregning i dagligdags situationer, f.eks. ved indkøb i kantinen eller som kassebestyrer ved forskellige arrangementer og i mange mange andre sammenhænge.

ISBN978-87-93552-01-2
TrinIndskoling
KategoriHæfter
  • Beskrivelse

    I afsnit 1 skal man regne ud, hvor mange penge man får tilbage på en hundredekrone-seddel ved køb af forskellige varer. Her præsenteres algoritmen, hvor man først tæller op til nærmeste tier, og skriver differencen ned. Hvis man kender “De gode venner”, er det ingen sag, og man behøver ikke bruge fingrene for at finde resultatet. Dernæst tæller man op til ethundrede og skriver differencen ned. Her har man ligeledes god gavn af at kunne “De gode venner”. Til slut adderes de to differencer, og resultatet er fundet.

    I afsnit 2 er en lille introduktion til at regne med halve kroner. Dernæst er opgaverne bygget op på samme måde, som i afsnit 1, – blot tæller man nu først op til nærmeste hele krone, dernæst til nærmeste tier og til slut til det beløb, man skal have tilbage på (her altid hele tier-tal).

    Afsnit 3 indeholder blandede opgaver med 50 øres-decimaltalspriser og hele beløb, hvor der skal tælles op til forskellige betalingsbeløb, dog højest 100. Der er en, to eller tre optællinger i opgaverne – det forudsættes, at eleverne er bekendt med at addere tre tal med korrekt opstilling – tiere, enere og decimaler under hinanden.

    Teksterne i opgaverne har en sværhedsgrad, som ligger fra lix 12 til lix 28. Grunden til den brede sværhedsgrad er, at der er fokuseret på at lave emnerne i opgaverne vedkommende. Eleverne kan ofte læse lange svære ord, når blot de kender emnet og har hjælp fra billeder. Derfor er illustrationerne ment som motivation og hjælp til forståelse af opgaverne.

Afprøvede materialer!
Skabt af lærere, afprøvet i klasseværelset
Brug for hjælp?
Skriv på info@forlagetvektor eller ring +45 40 15 22 40
Personlig betjening!
De personer der tager telefonerne pakker også materialet - vi kender din ordre
Updating…
  • Ingen varer i kurven.