Tierkampf kortspil | FORLAGET VEKTOR

Tierkampf kortspil

Af Camilla Vium Andersen

DKK 65,00 (eksl. moms)

Tierkampf er et underholdende og lærerigt kortspil, der er velegnet til elever i de første år af tyskundervisningen. Spillet er bygget op som de klassiske bilkort fra 80’erne – men her dyster dyrene mod hinanden i kategorier som alder, vægt og længde.

Spillerne skiftes til at vælge en kategori fra deres kort og sammenligner med modspillernes. Den med den højeste værdi vinder runden og tager alle kortene. Men hvis der opstår uafgjort, bryder der en spændende “Tier-Krieg” ud!

Under spillet taler alle spillerne tysk – med hjælp fra medfølgende ”Fragekarten”, ”Antwortkarten” og ”Gesprächskarten”, som guider dem til at udtrykke sig korrekt og naturligt. Det gør spillet oplagt som et redskab til at træne mundtlighed i undervisningen.

Spillet kan bruges i små grupper og kræver ingen forberedelse

TrinMellemtrin, Udskoling
KategoriSpil
  • Vejledning

     Alle kortene blandes og deles ligeligt mellem spillerne. Hver spiller har sin bunke liggende foran sig med bagsiden opad.
    Spillerne tager det øverste kort op på hånden. Den yngste spiller begynder i første runde. Spilleren, der begynder, kigger på sit kort og vælger den af de 5 kategorier, som han/hun mener, at der er størst vinder-chancer i.
    Derefter siger han/hun:
    ”Mein Tier ist die Katze. Ich wähle Alter. Die Katze wird 20 Jahre.“
    Derefter spørger spilleren den/de øvrige: „Wie alt wird dein Tier?“

    Den/de adspurgte svarer:
    „Mein ist die Ziege. Die Ziege wird 18 Jahre“.

    Den som havde udlægget konkluderer: ”Dann habe
    ich gewonnen. Ich kriege die Karten.“

    Der er hjælp at hente til sætningerne på de vedlagte ”Fragekarte” ”Antwortkarte” og ”Gesprächskarte”

    Den, som har den højeste værdi i kategorien, vinder alle kortene og lægger dem derefter nederst i sin bunke. Denne person har udlægget i næste runde.

    Er der to eller flere, som har den samme og højeste værdi, bliver der krig. De implicerede spillere lægger de næste tre kort fra deres bunke ned på bordet med bagsiden opad, og de vender derefter det næste kort i deres bunke. Den spiller som har den højeste værdi i kategorien, der førte til krigen, vinder alle kortene fra runden. Spillet er slut, når en spiller har alle kortene. Der kan også spilles på tid – her vinder den, som har flest kort, når tiden er gået.

  • Mål

    Naturlig samtale på tysk i trygge rammer

    Opbygning og konsolidering af ordforråd

    Lytte opmærksomt og svare på tyske spørgsmål

    Sjov og konkurrence med fagligt indhold

Afprøvede materialer!
Skabt af lærere, afprøvet i klasseværelset
Personlig betjening!
Vi er nemme at få fat på! Skriv på info@forlagetvektor.dk eller ring +45 40 15 22 40
Kopiering
Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
Updating…

Subtotal: DKK 21.217,00 (eksl. moms)

Se kurv Kasse

Fortsæt med at handle