Tim og Trine-serien er særdeles velegnet til inkluderende undervisning i indskolingen.
Vi følger Tim og Trine på lejrskole med kammeraterne og de to lærere.
De får en tur i en motorbåd, besøger frilandsmuseet i Dybbøl, laver snobrød over bål på stranden, spiser spaghetti med kødsovs i spisesalen, og der bliver også tid til at drille hinanden ved sengetid.
Læse-sidernes sværhedsgrad er, som det fremgår af titlen, lix 4.
Opgavesiderne i dette hæfte består af øvelser, hvor eleven skal slå med terning og løse opgaver med fokus på rim, forlyd, stavelser, orddannelser.
Derudover er der fonologiske opmærksomheds-øvelser med fokus på lydfølger i starten af ordene.
På de sidste sider er spørgsmål til elevens egne formuleringer.
Hæftets 32 sider er således både til læsetræning, iagttagelser, refleksion og skriftlig fremstilling. Samtidig er der masser stof til samtaler om sprog, indhold og synsvinkler i de sjove billeder, tekster og ordøvelser.