De 120 ord er en arbejdsbog, der henvender sig til 1.–2. klasse, og er bygget op omkring de 120 mest hyppige ord.
Da elever i indskolingen ofte har brug for forudsigelighed og genkendelighed, er alle opgaverne bygget ens op. Der arbejdes med 6 ord af gangen, med fokus på at læse, stave og skrive de 120 ord, der udgør ca. halvdelen af ordene i en bog.
Bagerst i hæftet findes en ordliste, samt spilleplader som man kan klippe ud.
Foruden hæftet her, med de 120 mest brugte ord, findes også hæfterne “De 120 nye ord 2” og “De 120 nye ord 3” der beskæftiger sig med yderligere 120 nye ord hver. Hæfterne gør brug af samme opgavetyper og har den samme forudsigelighed og genkendelighed som de tidligere hæfter i serien og udvider serien op til de 360 ord.