Matematik med mening og sammenhæng
Sjov med Matematik 6B tager matematikundervisningen et skridt videre og lader eleverne arbejde med matematiske sammenhænge, sandsynligheder og problemorienterede opgaver. Fokus er på forståelse, undersøgelse og anvendelse.
Om matematikken og opgaverne
I 6B repeteres arbejdet med tal – herunder potenstal, primtal og specielle tal som palindromtal og glade tal. Eleverne lærer at regne med modsatte tal og regningsarter samt at gange ind i parenteser. Ligninger og formler behandles med fokus på forståelse og anvendelse – fx at bygge egne formler og bruge regneark.
Sandsynlighedsregning og statistik får en fremtrædende rolle, hvor eleverne arbejder med chancer, frekvens, spørgeskemaer og dataanalyse. Tal- og figurfølger, magiske kvadrater og proportionalitet indgår i afsnittet om sammenhænge. Hæftet runder af med fokus på matematiske undersøgelser, hvor eleverne arbejder med enkle modeller og problemløsning i dagligdagen – altid med matematikken som værktøj.