Generelt
Fingerfri kortæskerne til dyskalkuli er en samling af kort, som er designet til at hjælpe børn med at lære og forstå matematik ved at se på, men ikke tælle på fingrene. Hver kortæske indeholder et sæt kort, som dækker et bestemt matematisk emne.
Vejledning
Fingerfri addition op til 100 indeholder 40 sæt Memory kort til indøvning af en grundlæggende regnestrategi ved addition af tal op til 100. Et kortpar består af et opgavekort og et modsvarende resultat kort. Opgaverne skal løses ved hjælp af regnestrategien “tiere før enere”, som skal anvendes på alle kortene i denne æske. For at støtte eleverne i at lære denne strategi, er strategien visualiseret på resultatkortene ved at vise resultatet men også mellemregningen ved brug af ”tiere før enere” strategien.
At lære spillekortene / strategien
Før spillet skal barnet se alle kortene og have strategien forklaret.
Matematikopgaverne skal løses ved hjælp af tallinjen. Derfor viser et af kortene i kortparret en matematikopgave, og det andet kort viser beregningsmetoden inklusiv mellemresultatet og summen. Tierne skal lægges sammen først, efterfulgt af enere.
Eksempel på matematikopgave, der viser brug af beregningsstrategien (Se billedet i den trykte vejledning):
37 + 27 = (37 + 20) + 7 = 64
Den store bue symboliserer addition af tierne, den lille bue addition af enere.
Beskrivelse af spillet
Mindst 12 udvalgte kortpar, afhængigt af koncentrationsevne, alder og antal børn.
Mål for spillet:
Målet er at finde så mange kortpar som muligt. Men dette Memoryspil handler ikke om at finde identiske billeder, men om beregningsmetoden og det korrekte resultat, der svarer til en given matematikopgave.
Spilleinstruktioner:
Kortene blandes godt og spredes ud med bagsiden opad på bordet. Spillerne tager tur til at vende to kort ad gangen.
Hvis kortene ikke hører sammen, bliver de liggende med bagsiden opad. Hvis to matchende kort vendes, må spilleren beholde kortene.
For at kunne identificere to kort, der hører sammen, skal en spiller løse opgaverne på kortet for at nå frem til resultatet på det andet vendte kort, med andre ord skal de løse beregningen ved hjælp af den relevante beregningsstrategi, der øves.
En spiller må fortsætte med at finde kortpar, indtil de ikke kan finde et matchende par.
Afslutning af spillet:
Spilleren med flest stik har vundet spillet
Definition og symptomer på Dyskalkuli (talblindhed)
Dyskalkuli er en specifik matematisk indlæringsvanskelighed. Børn, der har matematiske indlæringsvanskeligheder, har svært ved at lære at bruge grundlæggende matematiske operationer (addition, subtraktion, multiplikation, division) og med at forstå og bruge visuelt-rumlige repræsentationer af tal, såsom tal-linjer. En specifik matematisk indlæringsvanskelighed indebærer en nedsat evne til at tænke aritmetisk. Aritmetisk tænkning involverer “at tænke i, med og om tal”. Udviklingen og træningen af aritmetisk tænkning danner grundlaget for erhvervelsen af grundlæggende matematisk forståelse.
Vanskelighederne hos børn med dyskalkuli bliver ofte tydelige fra 1. klasse og fremad. Børn, der diagnosticeres med en specifik matematisk indlæringsvanskelighed i 1. klasse, har allerede vanskeligheder med at tælle i børnehaven. Sammensætning af tal kan kun ske med hjælp af fingre. Matematisk svage børn antager, at de skal tælle objekter i en systematisk sekvens for at få det korrekte resultat. De mister overblikket, så snart der ikke længere er en systematisk tællelig sekvens til rådighed for dem for at finde et svar, og samtidig forventes det at de kan bruge grundlæggende som strategi. De fortsætter med at bruge deres fingre til at tælle for at støtte deres arbejde med grundlæggende talberegninger, men kan senere ikke gå videre fra at bruge deres fingre uden målrettet træning. De er kun i stand til at krydse titallet ved at tælle på (for eksempel, når de prøver at finde ud af 8 + 7, fortsætter de med at tælle fra 8: 8 + 7 = 9, 10, 11… 15) – at tælle som strategi.
Mange børn udvikler hemmelig tælling. Deres nedsatte evne til at bruge mere avanceret matematisk tænkning forårsager stigende vanskeligheder, når matematikundervisningen bliver mere avanceret. Det kræver god observationsevne fra lærerens eller pædagogens side for at genkende, at et barn er afhængig af hemmelig tælling.
Spilæskerne kendes også under navnene Fingerfrei og Fingerfree.
